tirsdag, maj 18, 2010

... om Information Overload

Med iPods og iPads og Xbox'e og Playstations – ingen af delene ved jeg, hvordan man bruger – er information blevet til en afledning, en form for underholdning, i stedet for en vej til at opnå ligeberettigelse


  ~  Barack Obama


Ja, det er den Obama! Den ivrige Blackberry bruger. Og der er noget om snakken; ikke at det skal gå ud over hverken iPhone eller iPad -- som er en bedre veje til overblik end Obama ved af! -- men det er et problem, at information er blevet underholdning. Eller måske snarere at underholdning er ved at fortrænge informationen og informationen derfor føler sig nødsaget til at være underholdende? 
Pointen: Invester i at klarlægge dit eget informationskrav og brug derefter tiden på at automatisere adgangen -- gerne med iPhones og iPads, men på dine vilkår og til dit behov!

søndag, maj 16, 2010

... om effektivitet og gentagelser

Insanity: doing the same thing over and over again and expecting different results.

  ~  Albert Einstein

Einstein siger, at idioti er at prøve det samme igen og igen med håb om et anderledes resultat. En nødvendig og vigtig konklusion, som jeg tillader mig at anvende i ledertræningen. Alt for mange prøver ved gentagelser at kompensere for manglende evne til at træde tilbage, anskue situationen fra en ny vinkel og prøve noget nyt. Det kan gerne være at det nye er mere famlende og i høj grad mere usikkert, men der er stadig større chance for succes med en ny og uprøvet vinkel end at gentage noget, man gentagne gange har bevist ikke virker.
Pointen: Hellere prøve noget nyt end at bekræfte noget galt!

Værdilemma's Fan Box fra Facebook

Vaerdilemma on Facebook