mandag, marts 30, 2009

Opportunityisnowhere

En pudsig overskrift, men trods alt en pointe. Hvad læser du? Meningen er ganske forskellig afhængig af, hvor du lægger mellemrummet! Mulighederne er enten helt forsvundet eller til stede, nu og her...

Pointen: Alt afhænger af øjnene, der ser; undgå misforståelser med omhyggelig italesættelse så alle læser, forstår og handler på det samme budskab.

søndag, marts 29, 2009

Digitalt Runeristeri


Carving Runes - DSC_3689_crop
Originally uploaded by uramsing

Fra en personlig oplevelse; overvej et besøg til Moesgårds vikingeudstilling; hop hurtigt gennem den gamle del og prøv så de nye interaktioner med alt fra SMS-væg til touchskærme, udklædning og surface computing. Det er sjovt for alle og ... når jeg nu snakker med ungerne efterfølgende ... åbenbart ganske lærerigt!

Pointen: Museer behøver ikke at være kedelige steder for børn; de nye indretninger og muligheder er topmotiverende og skaber nye rum for god læring!

torsdag, marts 26, 2009

... om muligheder

Healing is a matter of time, but it is sometimes also a matter of opportunity.

Hippocrates

Så siger faderen til lægeløftet. At helbredelse ikke kun er et spørgsmål om tid, men også et spørgsmål om mulighed.

Tror det samme gælder for modvindssejlads. En ting er, at modvindssejladsen kræver en anden skipper og et bedre mandskab end magsvejr ... en anden ting er muligheden for at lære. Selv den bedste kaptajn risikerer at bliver lad og laissez faire, når vinden kommer agterind, og skibet sejler sig selv.

Omvendt; når der skal krydses i hård sø og alle skal kende egen rolle og ansvar, så er der mulighed for at træne og lære af og med hinanden. Den hårde sejlads giver mulighed for at lære de personlige grænser at kende, lære hvad den enkelte står for og kan holde til.

Pointen: Krisetid og modvindssejlads er svært; men det er også en mulighed for at træne og teste det hold og de arbejdsgange, der får skibet sikkert i havn ... også på den lange bane.

tirsdag, marts 24, 2009

Værdilemma - er du den, de kender?

Værdilemma er et overraskende brætspil, der er designet til at spille deltagerne i en ny gruppe sammen om tre specifikke mål:

  • Opnå gensidig forståelse

  • Forebygge misforståelser

  • Øge gruppens produktivitet

Gennem dilemmaer, gæt og dialog lærer deltagerne om hinanden. De oplever hinandens vinkler, valg, handlinger og grænser; de får et større og mere nuanceret billede af hinanden.

Det virker ... og spillet kommer snart til salg i CfL Center for Ledelses webshop.

søndag, marts 22, 2009

Knudsø, Himmelbjerget og en enlig fisker


Knudsø og Himmelbjerget - P3205392_crop
Originally uploaded by uramsing

Hverken e-Presence eller ledelse. Og dog, når der nu er så meget modvindssejlads i det daglige ... burde vi ikke alle overveje en robåd på en stille sø? Hvis ikke der, så rent mentalt på vej til arbejde eller mens vi venter på bussen?
Pointen: Hvornår har du sidst taget tiden ud til at være alene og i fred?

lørdag, marts 21, 2009

De store paradigmer

Jeg er entusiastisk podcastlytter af DR1 og Lasse Jensens Mennesker og Medier; det ubestridt vigtigste ugemagasin omkring danske medier.

Fredag d. 13. marts interviewede Lasse den hollandske forfatter og journalist Joris Luyendijk. Interviewet var på mange måder en øjenåbner omkring utilsigtet vinkling og manglende forståelse for og af den kontekst som faldskærmsjournalister dumper ned i.  

Det handlede om ord, ordvalg og paradigmer, der er så store at vi slet ikke opdager dem. Som skoven, man ikke ser for træerne. 

Hvordan ville du svare  en uniformeret tysk journalist i 1944, der via oversætter beder om din holdning til "den tyske befrielseshær, der beskytter mod kommunisterne?" 

Trods Lasses årvågne og præcise oversættelse af Luyendijk var der en sætning omkring forskellen på besætter og befrier, som ikke kom med på dansk: People die in the occupation in ways that doesn't make the news with the same emotional impact [as does acts of terror].

På dansk og tolket ind i interviewets sammenhæng: En besættelse dræber langsommere og med mindre følelsesmæssig kraft end den spontane nyhedsværdi, der tilskrives terrorens eksplosioner.

Pointen: Bare fordi en historie ikke ligner en konventionel nyhed, så kan konsekvenserne forfærdende let være både større og mere vidtrækkende...

torsdag, marts 19, 2009

Tester Internet Explorer 8

Welcome to Internet Explorer 8: "what matters most with Web Slices"

... og det ser jo ud til at virke med RC1; acceleratorer og Web slices er i hvertfald gode ideer -- til hhv. at klippe-klistre med fast destination og til at lave automatiseret Pull fra sider man ofte besøger, men ikke tilbyder RSS.
Pointen: Der ser ud til at være gode grunde til at opgradere; hastigheden skal dog bevises!

onsdag, marts 18, 2009

Mere menneske, mindre mail

At afskrive finanskrisen som et pressebåret problem, er naivt. Krisen er her og i mit arbejde møder jeg flere virksomheder, som har skåret gennem både fedt og muskel og nu står med kniven mod benet. Det presser og stresser organisationerne.

Det er kendt at kommunikationen skal øges; mindre kendt er de fatale fejl, som dårlige medievalg og signalfejl medfører og som let kunne undgås. I en presset tid er der behov for at værne om og styrke den tillid, som er forudsætningen for at kunne komme helskindet igennem krisen. Og, som skrevet tidligere, så består tillid både af viden og følelser … og sidstnævnte kan kun sjældent opbygges gennem e-mail.

Samtidig er der en række andre valg, der smitter af på organisationens aflæsning af situationen. Hvem gør hvad og er der fx indkaldt til særlige møder med usædvanlige repræsentanter? Eller holder man pludselig møderne et andet sted? Alt bliver tolket og jo tyndere informationen er, jo større er muligheden for fejlfortolkninger.

Pointen: Når kommunikation bliver afgørende og rammer følelsesmæssigt ømfindtlige emner, så skal det gøres direkte og ansigt til ansigt; kun det personlige møde gør dig i stand til at aflæse alle signaler og besvare behørigt; derfor: Mere menneske og mindre mail.

tirsdag, marts 17, 2009

Visualizing Stimulus

Billions are going to be spent on shovel ready government projects. I assume these have the three necessities of all good projects, i.e. a well defined scope defined in terms of time, quality and price. Each of these could be represented in a separate horizontal line showing total and progress … and placed on the corresponding GPS-location on Google Maps / Google Earth.

As the project progresses, the awarded contractor is given monthly scores based on performance calculated as the delta between where the project should be and where contractor truly is. Obviously, only contractors with positive scores are allowed further stimulus contracts…

Within Google Earth it would be interesting to see each of the three lines; hoping they all come out green, showing projects that are on track, proving the stimulus money is being put to good use.

The point: Modern tools are needed to visualize progress and get the economy back on an accountable track; it does not, however, have to be complicated and there are many relevant, public tools available.

søndag, marts 15, 2009

... om motivation under modvind

If you aren't fired with enthusiasm, you will be fired with enthusiasm
Vince Lombardi
Lombardi var en af amerikansk fodbolds store stjerner, har bl.a. lagt navn til deres Super Bowl pokal. Ovenstående ordleg skal altså ses i en hyper-amerikansk sportskontekst. Alligevel er der i citatet et eller andet omkring motivation og behovet for at beholde de bedste, der slår en provokerende og ikke uvæsentlig tone an.
Pointen: Under modvindssejlads er det måske relevant at overveje sit eget engagement?

fredag, marts 13, 2009

60 Minutes; et anbefalet Podcast

Fra en anmeldelse, skrevet til og optaget på Apple iTunes

A must hear news program for anyone tired of short sound bites. 60 Minutes takes the time and has the experience to do two things: A. Pick the important topics and B. Handle these with insight, balance and care. Despite being somewhat truncated as a podcast (and with few annoying re-runs) it is highly recommendable … even as pure audio; the journalists are indeed that good and the topics so very relevant!

Pointe; 60 minutes er: In depth coverage of important topics

onsdag, marts 11, 2009

Efter e-mail; Facebook?

Facebook kan meget; mest en dels bringe folk tættere på hinanden … ved at lytte med og lære mere om sine venner og familie. Det virker; ikke som erstatning for al mulig anden kommunikation men som et interessant asynkront supplement.

Ved at blande funktioner og medier, blogs, twitters, chat, mail og billedkataloger … og i øvrigt at gøre det muligt at trække kilder fra alle mulige steder … så leverer Facebook en unik og på mange måder ny oplevelse. Det er sikkert sagt før, men jeg tror Facebook er svaret på det kendte million-dollar spørgsmål om "the killer app"; eller på dansk: Hvad afløseren er for e-mail? Ikke at e-mail forsvinder … men at Facebook faktisk er godt, der hvor e-mail ikke er det … fx i den løbende "videnovervågning".

Pointen: Facebook i en virksomhed kunne være det hidtil bedste videndelingsværktøj og første reelle aflastningsmulighed for overbebyrdede e-mail konti.

tirsdag, marts 10, 2009

... om inkompetence

Bureaucracy defends the status quo long past the time when the quo has lost its status.

Laurence J. Peter

Et atypisk citat fra manden og navnet bag "Peter-princippet", der hævder, at en medarbejder i en hierarkisk organisation stiger til graden af personens inkompetence. Eller med lidt andre ord, at en person kan være så god til en ting, at en organisation pludselig vælger at bruge vedkommende til noget helt andet ... hvorefter karrieren stopper. Som når en dygtig ingeniør pludselig gøres til leder og dermed skal kunne noget helt andet det at være en god ingeniør.
Pointen: Pas på tunge og bureaukratiske organisationer, der kvæler dynamik og tilsidesætter talent gennem bagvendte karriereveje.

mandag, marts 09, 2009

Brand Engagement

Brand Engagement bruges normalt som den del af brand-arbejdet, som knytter forbrugeren til et specifikt mærke.
Er udtrykket på vej ind som erstatning for / supplement til værdi-arbejdet?
Har i en enkelt opgave oplevet, at brand engagement er brugt som ramme for en række aktiviteter, der omfatter alt fra beklædning til logo, lege og læringsspil.
Og omvendt.
Er værdi-arbejdet i modvindssejladsen nedprioriteret i forhold til mere konkrete handlinger?
Kom forbi og er er blevet meget imponeret af Carlsbergs "Winning Behaviours", hvor man er hoppet direkte til sidste led i den mere traditionelle VAB-kæde (value-attitude-behavior) og engageret mærket direkte i de ønskede handlinger.
Pointe: Måske skal værdiarbejdet konkretiseres yderligere og muligheden for fejltolkninger fjernes ved at gå direkte til handlingerne, specielt i større brand- og mærkearbejder?

søndag, marts 08, 2009

... om handling

I hear and I forget.
I see and I remember.
I do and I understand.


Confucius / Konfutse

Det er først, når vi får lov at handle, at vi forstår en kompleks sammenhæng. Det er ikke nok at høre eller se; vi skal arbejde med noget; have det i hænderne og gøre det til en oplevelse før vi kan forstå og værdsætte den dybere sammenhæng.
Af samme årsag er citatet eller digtet brugt som argument for e-Learning, specielt simulationer, hvor man kan "baldre porcelænet uden det koster". I vore dage og som ledertræning handler det mere om mennesker og derfor om spil; brætspil og muligheden for at lære hinanden at kende der.
Pointen: Gode spil skaber god læring, ofte hurtigere og dybere end traditionelle medier!

tirsdag, marts 03, 2009

Tre pointer fra forreste linje

Oberst Tom Kolditz fra West Point har skrevet bogen "In Extremis Leadership". Den beskriver ledelse i kampzoner, erfaringer hentet fra USAs militær. Bogen trækker paralleller til civil ledelse. Meget virker langt fra danske forhold, men der er interessante pointer, fx de tre nedenstående.

Ny værdsættelse. I en presset situation – og her sætter Kolditz lighedstegn mellem frontlinjen og finanskrisen – har medarbejderne fokus på lederskabet og lederens vilje til at sætte tropperne før egen sikkerhed. Utvetydig fagkompetence favoriseres og medarbejderne foretrækker handlekraft frem for mere bløde egenskaber. Kun ved at tage samme risiko som tropperne opnår ledelsen den tillid, der sikrer beredvillighed i vanskelige situationer.

Døgnansvar. Ledelse er hverken særlige evner, færdigheder eller kompetencer. For West Point er lederskabet en identitet, som officeren skal opnå og leve op til 24/7. En leder skal være en leder; ikke bare en, der kan udøve lederskab og har redskaber til samme.

Sociale netværk. For at imødegå terroristers taktikskifte og tilpasning til kampzonen igangsatte militæret i Iraq et knowledge management projekt, hvor lateral videndeling blev maksimeret og givet højhastigheds-kapacitet ved hjælp af teknologier fra sociale netværk. Den accelererede videndeling har ifølge Kolditz gjort tropperne i stand til at reagere hurtigere end terroristerne.

Pointen: Militæret har lært af de nye ledelsesværktøjer og kvitterer med erfaringer, der bekræfter gamle dyder: Lederen lever og dør med sine nærmeste og deres respekt.

Værdilemma's Fan Box fra Facebook

Vaerdilemma on Facebook