Multibility

Kært barn har mange navne ... og nogen gange er det omvendt. Her handler det om "Multibility", som er en sammentrækning af "multible abilities", altså flere egenskaber. "En ting til mange anvendelser" kendes fra mange situationer, men er nu et vigtigt projektelement og har derfor krav på sit eget navn.

Når en jægersoldat skal pakke sit grej, er det en nødvendighed, at hver ting har flere anvendelser; ellers er det ikke værd at slæbe på. Tilsvarende for projekter i en tid, hvor virksomhederne skal udøve modvindssejlads. Et projekt skal have flere anvendelser; et primært og mindst to sekundære, der kan gavne virksomheden både når projektet når i mål … eller ikke gør det!

Førstnævnte er enkelt: Når alt går godt og projektet lykkedes, så har man selve produktet og en eller flere afledte sidegevinster -- fra ny viden til fx sekundære serviceområder. Den modsatte situation, når det ikke lykkedes er endnu vigtigere.

Hvad sker der, hvis projektet ikke når i mål? I Bruxelles findes der et biografkompleks kaldet "Kinepolis", hvor trapperne er mærkværdigt brede og lavet som store spiraler uden trin. Noget biler kunne køre på... Da projektet blev designet var det med indbygget multibility; det kunne bruges til noget andet, hvis det primære mål fejlede: Hvis ikke der var publikum til biograferne, så kunne man indskyde ekstra betondæk og lave hele komplekset om til en kæmpe parkeringsbygning!

Pointen: Projekter med multiple anvendelser er uendeligt mere robuste og profitable end de, der kun har en chance for succes. Tænk multibility -- både for det ønskede og det frygtede udbytte.

Og selve ordet, Multibility? Jo, det er opfundet af undertegnede som del af specifikke kundedialoger og prioriteringsdebatter i USA.

Når 5×1 > 1×5

Næstefter gode og enkle modeller, så kan en enkelt "formel" være ganske udtryksfuld. Min bror, Niels Birger Ramsing, er ekspert i den slags kreativ matematik og formelformidling.

Ovenstående "5×1 > 1×5" refererer til indsatser og initiativer i forbindelse med fx værdiarbejde og supplerende lederudvikling.

Pointen er, at fem små projekter er mere værd end et stort. Eller mere konkret, når værdiarbejdet skal have en varig effekt og resultere i ændret adfærd, så er det oftest mere givtigt at bruge ressourcerne på en måde, der sikrer fem mindre indslag i stedet for et stort arrangement.

Ikke at der er noget galt med den store begivenhed (corporate event); firmadagen hvor alle mand tager i skoven og leger med værdier og lærer hinanden at kende. Det er sjovt, det skaber historier og -- hvis det designes omkring begrebet "hard fun" -- så gavner det moralen. Men, det er ikke nogen garanti, at medarbejderne opnår en dybere forståelse for endsige ændret holdning og handling i forhold til firmaets værdier.

Skal det ske er det mere hensigtsmæssigt, at planlægge en række fortløbende aktiviteter, der fokuserer på forskellige aspekter af værdierne og værdiarbejdet. Den løbende inddragelse og tematiske tilbagevending gør at værdierne ikke går i glemmebogen og sætter dermed mere kontante spor.

Pointen: I værdiarbejdet, der skal ændre holdning og handling gælder det gamle mundheld stadig: Hellere lidt men godt -- og gerne ofte!

Work-life Balance

Hvorfor kalder vi det det? Har ikke noget principielt imod engelske eller amerikanske betegnelser. Der hvor min kæde hopper af, er der, hvor de -- de udenlandske betegnelser -- er i vejen for god kommunikation

En stor del af de pressede medarbejdere, der i krisen knokler for at holde det hele sammen, har konkret behov for balance mellem erhvervsliv og privatliv. For den uden erfaring på engelsk er work-life balance ikke et intuitivt begreb. Spontant beskrevet har jeg hørt begrebet oversat som "balance i arbejdslivet" ... og det var jo ikke lige meningen, vel?

Pointen: Engelsk er godt, men ikke så meget fælleseje, som de fleste tror; gør det ikke unødvendigt svært for målgruppen.

Digitale Venindebøger

Facebook er ikke noget nyt... jo, hastigheden er ny men ønsket om at kunne det, Facebook kan, er et urgammelt behov: At holde kontakt.

Dermed er Facebook og MySpace langt, langt mere end digital narcissisme. Jovist er der dem, der kun skriver for at læse om sig selv ... men det er langt fra det primært tiltrækkende ved steder som Facebook. Her tilfredsstilles behovet for kontakt på en struktureret og spændende facon, der kan nå langt bredere end man kan via traditionelle 1:1 medier som mail og telefon.

Facebook er samtidig en foreløbig indfrielse af ønsket om intelligent e-Presence: At være digitalt tilstede på en måde, der tilgodeser modtageren og ikke afsenderen ... modsat fx telefonen som jo altid afbryder!

Pointen: Facebook er det digitale svar på tidligere folkeskolers venindebøger -- det var populært dengang og det er det i dag; eneste forskel er, at papiret er blevet digitalt og meget, meget stort.

Modvindssejlads, en introduktion

I en tid med markeder i krise og en udsigt for 2009, der mere ligner storm- end magsvejr er det nødvendigt at overveje om organisationen er klar til modvindssejlads. Der skal krydses og kæmpes mod bølgerne, hvor man før kunne nyde frokosten på dækket.
Man kunne kalde det kriseledelse eller ledelse i krise ... men begge kan misforstås og går i selvsving, når historien bringes rundt i organisationen. I forsøget på at undgå at tale krisen op, så er det måske bedre at byde den velkommen som en relevant omend uafviselig kilde til at få rusket op i gamle forestillinger og arbejdsgange.
For robuste virksomheder kan kriseledelse være med til at skabe unødig panik og handlingslammelse, måden man omtaler kriseomstændighederne betyder netop nu ekstra meget og for en veldrevet virksomhed er det måske snarere et spørgsmål om at "tilpasse sejlføringen til et andet farvand" i de kommende måneder: Modvindssejlads.
Pointen: Italesættelse betyder noget; understreg alvor men undgå at sprede unødig uro

Fra musik til’efoner og fremtiden

Det mest bemærkelsesværdige ved Apples iPod er de ledsagende revolutioner. Intet mindre end tre af slagsen; faktisk fire, hvis man tager design og brugervenligheden med. Men, eftersom det stadig virker som, at det kun er Apple, der for alvor tænker i design og out-of-the-box brugervenlighed (på begge måder), så kan man ikke kalde det for nogen revolution. Der er altså tre revolutioner; en er afsluttet, en godt på vej og en stadig i sin vorden.

Den afsluttede er musikbranchen. Ved at sælge direkte, en sang af gangen og uden bærende fysisk medie direkte til de dimser branchen forsøgte at gøre ulovlige ... så blev reglerne ændret. Kan ikke huske tallet, men on-line salget i udvalgte markeder nærmer sig halvdelen af det samlede salg.

Den revolution, der stadig raser er i hele industrien for mobiltelefoner og mobiltelefoni -- fra producent til operatør og nu tilbage igen. Ikke bare fordi iPhone er interessant som telefon (omend bedst til privat og ikke erhvervsbrug -- prøv at bruge en iPhone uden at se på skærmen...), så er det i salgsledet og bag kulisserne, at den virkelige revolution er i gang. For første gang er det telefonenproducenten, altså Apple, der sidder med det lange strå og dikterer vilkårene til operatøren. For første gang flytter telefonen abonnenter og ikke omvendt!

Den tredje og måske mest potente revolution er imidlertid kun lige startet. Igen har Apple set en tendens i sin vorden og i bedste Blue Ocean stil besluttet sig for at surfe bølgen i en grad, der efterlader alternativerne på dybt vand. Det bedste ved en iPhone er hverken musik eller telefoni men de små programmer, der med kirurgisk præcision løser meget specifikke behov på en uhørt graciøs måde.

Med mere end 500 millioner downloads af mere end 15.000 programmer udgør Apple App Store en helt ny magtfaktor på det globale, intelligente og distribuerede softwaremarked. Som før med musik og iTunes er det den samlede, homogene og helt og aldeles gnidningsløse infrastruktur, der er helt afgørende. Det er simpelthen let og sjovt at udvide sin telefon eller iPod Touch med helt uventede muligheder.

Og, her bør iPod Touch lige hives frem. iPod Touch er meget mere end en traditionel iPod med stor skærm. Jo, den mangler iPhones telefon, GPS og kamera -- men den er slankere og kan alt med WiFi; den synkroniserer mod Exchange og den giver adgang til AppStore. Igen, sidstnævnte er den afgørende forskel.

Fælles for de mange og ofte gratis (under alle omstændigheder meget billige) Apple Apps er en fornem og intuitiv grænseflade samt optimal udnyttelse af hardware -- fra WiFi og skærm til gyro- og bevægelsessensor samt fingerstrøg på skærmen. Det dur, det er intuitivt og resultatet er forbløffende: Det er i mange tilfælde lettere at vedligeholde vigtige webtjenester via specialiserede Apple Apps end det er at gå on-line i en traditionel browser. Oplagte eksempler er de store internationale nyhedstjenester og sociale netværk som fx Facebook og LinkedIn.

Jovist -- der findes alternativer og såvel Windows (fx HTC) som Symbion (fx Nokia) maskiner kan udvides med mini-apps og Widgets eller Widsets. I sammenligningen med Apples infrastruktur og åbenlyse kvalitets- og standardiseringskrav er det dog kun selve ideen, der ligner; i udførelse og brugeroplevelse og dermed entusiasme er Apple meget, meget langt foran.

Pointen: Fremtidens webtjeneste skal suppleres med en Apple App Store eller Widget-version; og den skal være "lækker at røre ved". I dag sammensætter Apple-brugere deres egne løsninger direkte på den personlige iPhone; i morgen vil den distribuerede koncernløsning gøre det automatisk. Det er hurtigt, effektivt og alle andre mobilproducenter skynder sig for at nå med...

Hvordan begrænser man regler?

Kan værdier erstatte regler? Nej, men reglerne kan beskæres!

Selv den mest værdibaserede virksomhed vil have brug for et minimum af regler; måske af juridiske hensyn, måske for at kunne leve op til garantiforpligtelser. Oftest er regler om fx videndeling simpelthen udviklet for at undgå, at man opfinder den dybe tallerken igen og igen. Uanset hvad, så udgør reglerne de kanter, de banestreger indenfor hvilke medarbejderne i en virksomhed skal kunne udfylde deres daglige job.

Værdierne er uundværlige mindst to steder: Dels som krav til den opførsel, man udlever på banen; dels som det beslutningsgrundlag man refererer til, hvis man pludselig befinder sig i en uforudset situation, som der ikke er nogen regler for

Formålet med den støt stigende brug af værdier burde være at tynde ud i reglerne! I værdibaseret ledelse erstatter det personlige, værdi-baserede valg behovet for regler. En medarbejder, der kender værdierne, forstår værdierne og har taget værdierne til sig, kan aktivt bruge værdierne som den interne overlægger, der hæver standarden for hvordan han eller hun handler i den helt konkrete situation. Det er værdierne og deres løbende, synlige og utvetydige eksemplificering, der gør den enkelte i stand til at besvare det ellers lammende spørgsmål: "Hvad ville min leder gøre netop nu?"

Pointen: Når værdierne er fuldt indarbejdet og alle deler deres afledte holdninger og handlinger, så bør man overveje hvilke regler, der ikke længere er nødvendige! Brug delete-tasten som en test af, hvor godt værdierne er forankrede. Hvis ikke en række besværlige regler kan sendes i kælderen, så er det fælles fodslag omkring værdierne nok ikke helt der, hvor det burde være…

Fra minustid til plus- og podcast-tid

Med en daglig køretid hver vej på 30-35 minutter er der tid til læring, hvis man altså er omhyggelig med sit medievalg. Man kan vælge at stresse over trafikken eller slappe af til de mange gode kanaler på Danmarks Radio. Eller man kan blive klogere på P1 ... hvis altså man ikke har hørt indslaget samme morgen eller i grelle tilfælde dagen i forvejen.

Eller man kan Podcaste ... hvilket på dansk vel burde være Podrecieve, eftersom ideen fra bilen eller bussen er at modtage og ikke afsende. Nuvel; navn og mærke underordnet, så er Podcasting under et, en mulighed for at være sin egen programredaktør. Jeg bruger en iPod, en ældre Nano, der er hurtig og brugervenlig. Koblet med iTunes kan jeg leve med et i øvrigt ringe program for til gengæld at få gavn af den uforlignelige digitale infrastruktur, der sikrer at jeg hver morgen har friske indslag fra nyhedskilder i ind- og specielt udland.

Ser man bort fra levende billeder -- vel fornuftigt nok, når jeg taler om kørsel -- så kan jeg således hver dag vælge mellem nyheder fra NPR, CNN og BBC. Der er ugemagaziner fra The Economist, Wharton, Time og 60 minutes. Der er fagstof fra Harvard Business Publishing, Insead og der er teknologi fra CNET, Wired. Og det danske som fx Harddisken, Mennesker og Medier eller Filmland. Skal der grines er der Real Time eller nyheder fra Lake Wobegon, der startede på AM-båndet.

Tonsvist af godt stof; underholdende og lærende, gratis og når det passer mig -- gerne i bilen, for hvor har man ellers tid til fordybning?

Pointen: Undgå tomme kalorier og spildtid. Brug teknologiens muligheder for at blive din egen programchef og få de informationer der passer dig, når det passer dig – uanset om det er for sjov eller for alvor.

Distanceledelse og Tillid

En interessant vinkel på distanceledelse kan være at kigge på en af forudsætningerne for ledelse og at lade sig lede: Tillid. Psykologen Ceri Roderick deler tillid op i Kognitiv og Affektiv tillid; tillid vi ved og tillid vi føler. Der er stor forskel. En ting er at vide, at en anden person er god til at klatre – noget helt andet er at hænge sammen på en bjergvæg. Forskellen handler om at vide om den anden "kan" og om den anden "vil". En af Rodericks pointer er, at den kognitive – den videnmæssige – tillid kommer let, mens den affektive – den følelsesmæssige – kræver mere tid; kvalitetstid: Tid man tilbringer sammen og oplever ting sammen … og altså tid med fysisk nærvær, som er svært at finde og opleve, hvis man arbejder med distanceledelse! Læs evt. mere hos Computerworld: Virtuelt samarbejde er langsomt og farefuldt

Pointen: Vælg altid det medie med den størst mulige samlede informationsbredde. Gamle regler om personligt besøg før første e-mail gælder stadig; den personlige kontakt er en forudsætning for tillid og bør derfor tænkes ind i alle vigtige relationer.

Fra engelsk til dansk...

Det sidste engelske indlæg er den tidligere toptekst... som blev kort blev opdateret og nu endeligt kasseret efter 4 år i mølposen:

Thanks for clicking by. Considering using the Blogger site again -- the Google integration is fast, fun and rather impressive. Last time I tried staying with a blog was back in 2004 at ramsing.typepad.com. May try that again, only here and in Danish. For now, however, please consider the uploads and English notes at Flickr here www.flickr.com/photos/ramsing

Continuing on Blogger I'll switch to Danish; for an English update, please visit my "international" profile at LinkedIn: www.linkedin.com/in/ramsing

Altså, hermed skiftet af Blogger/Blogspot til dansk!

Virtuel opydning og klar til 2009

Har nydt julen og er kommet godt in i 2009; topmotiveret og begejstret; på Center for Ledelse hersker en stemning og en faglighed, der inspirerer og hæver overlæggeren. Dejligt. Har fået ryddet op i egen e-Presence og opdateret lidt LinkedIn til det faglige og Facebook til det private. Tror at jeg blog-mæssigt holder Ramsings Reference på dansk (dropper definitivt TypePad og "word of the rings") og lader Flickr fortsætte på engelsk; har i julen talt med venner fra Baltimore og San Diego, der gerne ser og læser med der.